Nu kom vi over i det lidt mere komplicerede. I hvertfald for min ulogiske hjerne. Jeg kunne kun komme igennem veda t følge instruktionerne fra 1 til 6. Men da det så virkede følte jeg mig med ét IT-voksen. Det er da for sejt at man i min alder kan have en blog, der ud fra ens yndlingskunstner giver mig inspirerende musik, jeg aldrig har hørt om. Tro mig, jeg kan ikke vente med at høre min datters kommentar, når hun har besøgt min blog. Det må mindst give mig én af mine stjerner tilbage.
Jeg har brugt rigtig meget tid herinde, men absolut intet er relevant for mit arbejde. Til gengæld bliver jeg i knald-godt-humør.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar